Jeg får ikke noget ud af min underviserprofil, hvad kan jeg gøre?
Glen Michaelsen
Seneste opdatering et år siden
MUUV har hver dag besøgende, der leder efter en privatunderviser. Hvis du ønsker en større del af disse forespørgsler, så er her nogle gode råd, som vil hjælpe dig med at få flere henvendelser fra potentielle elever.
Få flere henvendelser
Først og fremmest handler det om at få flere potentielle elever til at henvende sig til netop dig, når de sidder og leder. Her er konkrete handlinger, du kan gøre på din underviserprofil, så du bliver mere synlig.
Vælg hvor du underviser henne
På MUUV har du fire muligheder for at vælge, hvordan du underviser. Du kan (1) angive postnummer for dit hjem, (2) postnummer for dit øvelokale, (3) om du underviser online og (4) om du underviser hos eleven. Desto flere muligheder du vælger, desto flere visninger vil du få.
Angiv alle instrumenter, du kan
Her kan også få meget mere synlighed. Udover "typiske instrumenter" kan du også vælge andre grene inden for musikken som eksempelvis "noder", "musikteori", "sangskrivning" og lign.
Hav et godt profilbillede
Profilbilledet er et af de vigtigste elementer til at give et godt førstehåndsindtryk. Når en potentiel elev sidder og søger, ser de først billeder og vælger ud fra disse, hvem de vil læse mere om. Sørg for at have et billede, som er i god kvalitet. Derudover kan du have fokus på et udtryk, hvor du ser venlig og imødekommende ud. I mange tilfælde er det en forælder, der skal vælge, hvem der ønsker, der skal undervise deres barn.
Lav en god beskrivelse
Du har to beskrivelsesfelter til din profil. En personlig beskrivelse og en beskrivelse af din uddannelse/erfaring. I første felt handler det om at introducere dig selv som underviser. Her kan du eksempelvis beskrive, hvordan du er som underviser, hvordan en lektion foregår og hvad du har særligt fokus på i undervisningen. I det andet felt, kan du beskrive uddannelser, kurser, banderfaring, liveoptrædener og lign.
Få flere elever
Når du har fået en henvendelse fra en potentiel elev, kommer den næste vigtige del. Nu handler det om at få eleven til at vælge netop dig. Her er nogle råd, som kan hjælpe dig med at få flere elever.
Svar hurtigt
Dette er uden tvivl det vigtigste punkt. For hver dag du venter med at svare, falder dine chancer for at få eleven. Det absolut bedste du kan gøre er at svare inden for få timer. Du kan evt. sende en mail eller SMS, hvor du blot skriver "Hej [navn], tusinde tak for din henvendelse om undervisning i [instrument]. Jeg er meget interesseret i at tale om et potentielt undervisningsforløb, og jeg giver dig et ring [indsæt hvornår du kan ringe]."
Tilbyd evt. en gratis første lektion
Det kan være en effektiv måde at give en potentiel en oplevelse af undervisningen, inden vedkommende beslutter sig. Typisk er det vores erfaring, at langt størstedelen af elever, der modtager en gratis lektion, vil fortsætte forløbet efterfølgende.